< 28-08-2017 - 11:56

Guld til Don Schufro datter i Göteborg

En af ​​de mest succesrige dressurheste i verden har Blue Hors i blodet og Weihegold lever med Isabell Werth i sadlen helt velfortjent op til sit navn

Isabell Werth og tolv-årige Weihegold OLD (Don Schufro - Sandro Hit) har nærmest gået fra den ene sejr til den næste - senest i sidste måned i Grand Prix i Aachen CHIO med en score på 83,171% - det var derfor ingen overraskelse at ekvipagen igen stod øverst på sejrsskamlen i Göteborg.

 
Weihegold OLD blev født for tolv år siden i stalden hos Bastian-familien i det nordlige Tyskland, hvor Christine Arns-Krogmann blev forelsket i føllets kvalitet og bare måtte eje det.
 
Allerede som tre-årig viste Weihegold OLD sit talent til kåringerne, hvor hun blev årets hoppe i det tyske Oldenburger Verband og senere var hun finalist ved UVM i Verden som både 5- og 6-års. 
 
Weihegold har med Beatrice Buchwald i sadlen, de senere år udviklet sig til en vellykket dressurhest. Beatrice er rytter i stalden hos Isabell Werth, og hun vandt Nürnberg Burgpokal i 2013 med Weihegold.

 

I januar 2016 overtog Isabell Werth hoppen efter ​​Beatrice og efter en lang række sejre kunne hun som kronen på værket høste en sølvmedalje til OL, kun 8 måneder efter deres internationale debut.

 

2017 har også budt på mange sejre og flere ridt med over 90% - et af højdepunkterne var sejren i Omaha, hvor de vandt VM.

 

Med sin sejr i Göteborg har Isabell Werth skrevet historie med sin fremragende præstation - vi ønsker hende tillykke med sejren og glæder os til fremover at følge dem.

 

<