< 12-10-2017 - 16:24

Også Blue Hors Don Olymbrio er nu elitehingst

Blue Hors Don Olymbrio er i en alder af kun 9 år blevet tildelt status som elitehingst i Dansk Varmblod

Det er med glæde, at vi kan meddele, at Dansk Varmblods avlsledelse har imødekommet ansøgningen om elitehingstestatus for den blot 9-årige KWPN-hingst Blue Hors Don Olymbrio DVH 1078 e. Jazz/Ferro.

 

Blue Hors Don Olymbrio, der selv er S-hest i dressur, er far til 53 kårede døtre , hvoraf 41 (77%) er kåret i DH, og heraf 6 tildelt medalje (11 %) - to sølvmedaljehopper (Valløs Naya og Hønnerups Lidell) og  fire bronzemedaljehopper (Drizzel of Jazz, Silhuet, Oliveira og Cavana Kilen). Desuden er han far til de to avlsgodkendte sønner, Orion DVH 1253 og Uno Don Olympic DVH 1201, samt den kårede bronzemedaljehingst Blue Hors Dreamline DVH 1202.

 

Don Olymbrio er ligeledes far til en række succesfulde championatsheste, hvor flere er til start i DRF's championatsfinaler i disse dage. Den fulde begrundelse for imødekommelse af ansøgning for Blue Hors Don Olymbrios elitehingstestatus kan læses på Dansk Varmblods hjemmeside HER.

LÆS FLERE NYHEDER <