< 20-12-2017 - 11:16

Julestemningen har lagt sig over Blue Hors

Hos Blue Hors har man genoptaget en gammel juletradition, nemlig at invitere til julearrangement med hingstefremvisning. Det skete i går aftes for første gang i den store opvisningshal

 

En gammel tradition er igen vakt til live, nemlig at afholde et julearrangement med hingstefremvisning - en tradition startede tilbae i år 2000, men som vi ikke har afholdt siden 2009.

Nu var tiden igen kommet til at geoptage denne populære tradition, og vi er fast besluttet på igen at dette til en årlig begivenhed, her kort før jul.

 

Mens duften af julegløgg og æbleskiver bredte sig i opvisningshallen, sørgede Nissebanden for at sprede julestemning med deres sang, musik og støvledans, inden Esben Møller greb mikrofonen og førte de godt og vel 1000 gæster igennem aftenens program på Blue Hors.

 

Lige som vores følaften i maj  måned er julearrangementet en hyggelig og uformel begivenhed, hvor vi fremviser hingstene i hjemlige omgivelser og i afslappet form. Fremvisningen er fulgt op af små anekdoter om de forskellige hingste og historier fra bag kulissen. De mange besøgende kan besøge staldene og nyde en god hestesnak med venner, avlerkolleger og Blue Hors' personale over et glas gløgg og en æbleskive.

 

Vi havde valgt at fremvise femten hingste, hvilket langt fra alle stationens hingste, men en god blanding af helt unge og enkelte ældre hingst samt tre springhingste fra Stutteri Ask.

 

Det var muligt at se vores tre unge hingste, der for fire uger siden afsluttede Dansk Varmblods 35-dages test, nemlig Emilio, Fifty Cent og Zackerey.

 

Ligeledes med en veloverstået 35-dages test i bagagen blev de to 3-årige springhingste, Fidelio Ask og Action Man Ask på bedste vis fremvist af Søren Møller Rohde, der også havde medbragt den 4-årige Cyrano Ask, som gav et lille indblik i dens store formåen.

 

I Old Boys-ligaen blev der fremvist to af de hingste, der allerede har vist deres værd i avlen, nemlig 12-årige Rockefeller og 14-årige Hotline, der blev præsenteret for hånd.  Eneste hingst blandt de yngre og sportsaktive hingste, der blev vist ved juleshowet, var Farrell, der under Allan Grøn demonstrerede, at han med et stort talent er godt på vej mod dressurens sværere niveau.

 

- De hingste der både skal være avlshingste og sportsheste er hårdt spændt for. Derfor har vi valgt at spare dem til et sådan arrangement, da de jo helst skal holde i mange år endnu. Men vi håber at folk følger hingstene på diverse konkurrencebaner, udtaler Esben. Der fortsætter, men så er det jo dejligt at kunne fremvise et helt nyt hold af tallentfulde unghingste som vi forventer os meget af.

 

Der blev fremvist seks unge hingste fra årgang 2015, der enten er blevet avlsgodkendt i Tyskland i efteråret eller udtaget til kåring ved DV's forbesigtigelse. Her kunne man nyde synet af friske unghingste som Karamels Toto Texel e. Glock’s Toto Jr., Olympic Star e. Blue hors Don Olymbrio, Karizma e. Negro, Zagori e. Blue Hors Zack og Zippo Eg e. Blue Hors Farrell - samt ikke mindst Blue Hors Londoner e. Londontime, som mange var kommet for at se nærmere på og som vil fremgå af Blue Hors' Hingstekollektion 2018. Alle unghingstene blev vist ved hånd, og Londoner blev vist i longe, hvor han ikke blot fik demonstreret sine imponerende gangarter men også sit lige så iøjnefaldende høje julehumør.

 

Vi vil gerne sige tak til alle der havde valgt at møde op til vores arrangement og ikke mindst ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 

<