< 31-05-2018 - 22:34

Alle hingste tilbage på job

Vi valgte i sidste uge at tage tre hingste midlertidigt ud af avlstjeneste, men Emilio, Londoner og Veneziano betjener igen hopper

Da vi forrige lørdag fik besked fra laboratoriet om, at tre af vores hingste var bærere af det vigende gen for WFFS (Warmblood Fragile Foal Syndrome), valgte vi at tage hingstene midlertidigt ud af avlen, indtil der ville foreligge mere klarhed om situationen i Danmark.

 

De tre hingste, Emilio, Londoner og Veneziano, er genindsat i avlen og betjener allerede hopper igen. Vi opfordrer blot hoppeejerne til at få testet deres hopper og anbefaler selvfølgelig, at WFFS-positive hopper ikke tilføres hingste, der også er bærere af WFFS-genet.

 

<