< 11-06-2018 - 13:45

Nr. 2 i DM og på WEG-bruttoholdet

Topavlshingsten Blue Hors Zack og berider Daniel Bachmann Andersen blev ikke blot nr. 2 ved DM i dressur på Broholm i weekenden; ekvipagen er også udnævnt til WEG-bruttoholdet

Daniel Bachmann Andersen leverede en fremragende indsats ved DM i dressur på Broholm Gods i weekenden, hvor han repræsenterede Blue Hors i danmarksmesterskabet med 14-årige Blue Hors Zack og hans 10-årige søn Blue Hors Zepter.

 

Med Blue Hors Zepter e.  e. Blue Hors Zack x Wolkentanz II x Silvio blev det i Grand Prix såvel som Grand Prix Special til en andenplads med hhv. 77,380% og 76,706%, hvorefter vi valgte at spare den unge og talentfulde hest, der forhåbentligt har en lang international karriere foran sig.

 

DM-stævnet på Broholm var Zacks første udendørsstævne i år, hvilket resulterede i en kåd opstart, men Zack blev blot bedre og bedre under stævnet. I Grand Prix Special viste ekvipagen deres store sikkerhed og leverede et ridt til 76,137%.

 

Herefter satte dressurlandstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein det danske bruttolandshold til WEG (World Equestrian Games 2018 i USA), og her er Daniel udnævnet med både Blue Hors Zack og Blue Hors Zepter.

 

Valget til Daniels DM-kürfinale faldt altså på den lidt mere rutinerede Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz, og Daniel havde virkelig glædet sig til at ride Zacks dejlige kür, som parret første gang dansede til ved World Cup-finalen i Paris i april måned.

 

Det hele klappede for Daniel og Zack foran det store finalepublikum til Grand Prix Kür ved DM på Broholm, og ekvipagen sikrede sig sølvmedaljen i det danske mesterskab efter et kürridt til 82,900%.

 

– Der skal lægges utrolig mange timers træning i at uddanne en hest hertil, og det koster både op- og nedture. Det var helt fantastisk at kunne ride her i dag på så højt et niveau, og vores meget svære kür lykkedes. Piafferne spillede meget bedre end nogensinde, og dermed viste Zack, at jeg bare skal stole på ham – så kan vi komme til at ride rigtig høje procenter, udtalte en meget glad Daniel efter at have vundet sølv.

 

Se resultatet fra DM på Broholm HER.

 

 

LÆS FLERE NYHEDER <