< 21-07-2018 - 13:41

Spænding om placeringerne

Danskerne lå lunt i svinget med en foreløbig 3. plads i holdkonkurrencen. Desværre blev holdet allerede inden start reduceret til 3 ekvipager

CHIO Aachen er en af de mest prestigefyldte hesteevents i Europa, hvor næsten 400.000 mennesker samles for at nyde international topsport på højeste niveau.

 

Rytter og hest har brugt mange træningstimer på at forberede sig til dette stævne, og få formkurven til at toppe, derfor er det naturligvis ekstra ærgerligt når uheld ødelægger det for en. At Anna Zibrandtsen måtte trække sig inden dagens start var det selvsagt en streg i regningen  og det betød samtidig at Anders Dahl, Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Dufour alene måtte forsvare gårsdagens 3. plads.

 

Og det kunne de heldigvis alle 3.

 

ZACK, ZACK, ZACK sad passage overgangene lige i skabet for Daniel og Blue Hors Zack  e. Rousseau/Jazz og både 1´er og 2´er changementerne faldt som perler på en snor med en kraft og rytme, som med tydelighed viser den styrke og præcision som Daniel de seneste måneder har formået at få redet ind i Zack.

 

"Zack var præcis så blød og samarbejdsvillig på banen, som jeg oplevede ham til DM. Han har til fulde opfyldt den målsætning vi havde for dette stævne - og jeg har store forventninger til ham for det forestående VM, hvor vi håber at være en del af holdet" - siger en begejstret Daniel efter hans flotte ridt i Aachen i dag.

 

Det er en stor personlig sejr at ride sig ind på en 8. plads i dette stærke felt og han deler glædeligt sin sejr med både Lars, der er en uvurderlig hjælp som træner og hele teamet med især Robbie som groom og ikke mindst sin kone Tiril som også er at finde i Aachen, hvor hun støtter op og hepper fra sidelinjen.  

 

At Daniel mellem galoppirouetterne fik talt forkert ved changementerne er heldigvis en af de lette fejl at rette op på - og han glæder sig over at han med 75%  i dag er med blandt de 18 ekvipager der i morgen igen skal dyste i Grand Prix Kür - og lover han nok skal få styr på den lille tabel.

 

Danskerne kan være stolte over at de lykkedes med at holde den flotte 3. plads - næste mål er VM i Tryon som løber af staben i september 2018.

 

Se resultaterne af holdkonkurrencen her

 

Præmieoverrækkelse GPS:

 

 

 

<