< 10-08-2018 - 08:39

Farrell-døtre dominerer sadelkåring

Ved region 3's sadelkåring og 2-års hoppeskue stod døtre efter Blue Hors-hingste forrest i rækkerne

Ved sadelkåringen på Stutteri Ask i går gik to Blue Hors Farrell-døtre forrest i holdet af 3-års hopper. På fløjen gik Grevens Fakina e. Blue Hors Farrell/ Jazz/ Gribaldi, der er opdrættet og ejet af Stutteri Greven i Egtved, og oprangeret som nr. 2 gik Christianslund Gemille e. Blue Hors Farrell/ De Noir/ Cape Town S, der er opdrættet og ejet af Annette Juhl, Odense.

 

Begge disse hopper samt Lykke Havanna e. Blue Hors Don Olymbrio/ Blue Hors Hotline/ Blue Hors Don Romantic, der er opdrættet og ejet af Kim Lykkegaard Andersen, Ålestrup, og den 4-årige Grevens La Choi e. Blue Hors First Choice/ Lauries Crusador xx/ Blue Hors Romancier, der ligeledes er opdrættet og ejet af Stutteri Greven i Egtved, blev udtaget til eliteskuet.

 

Tillykke med disse fire medaljeaspiranter.

 

Der skal også lyde et tillykke med fløjpladsen i holdet af 2-års hopper til Stutteri Eg, Randbøl, for hoppen Zsa-Zsa Eg e. Blue Hors Dreamline/ Blue Hors Zack/ Michellino, der ligeledes blev udtaget til eliteskuet den 25.-26. august.

 

 

LÆS FLERE NYHEDER <