< 14-09-2018 - 07:40

Daniel og Zack i TOPFORM i Tryon

Allerede før VM i Tryon var medaljechancerne for det danske hold, med Cahrine Dufours afbud, desværre betydeligt reduceret. Men der var alligevel vigtige point der skulle hentes for danskerne, hvilket Daniel og Zack gjorde deres del for at levere.

Danskerne var i ugerne frem mod VM ramt af flere uheld idet både Cathrine Dufour og Anna Zibrandtsen måtte melde fra - ærgerlige afbud som samtidig slukkede drømmen om en dansk bronzemedalje.

 

Men der var stadig masser at kæmpe om og Danmark red efter at placere sig blandt de 6 bedste nationere og dermed kvalificere sig direkte til OL i Tokyo 2020. En kamp der desværre blev tabt med et mulehår til Spanien, som med Servero på holdet fik den sidste OL plads. Der er heldigvis stadig en mulighed for at få en plads ved næste års EM.

 

Selv om der var langt til en medalje, var torsdagens VM-debut i Tryon alligevel en stor personlig sejr for Daniel. Han har kæmpet sig op ad verdensranglisten og har på blot et år formået at markere sig som een af verdens bedste ekvipager og ligger pt. som nr. 12 på listen. 

 

Daniel og Zack e. Rosseau/Jazz leverede en outstanding præstation til 76.211 % og en individuel 10.-plads. Daniel blev således bedst placeret dansker og er videre til fredagens Grand Prix Special, hvor kun de 30 bedste ekvipager går videre.

 

Dermed infrier han sine personlige ambitioner og meget tyder på at både Zack og Daniel er i deres livs TOPFORM, så vi krydser fingre for i dag (CET 21:20) at se mere af det overskud og energi som de leverede i går.

 

Det ligger i generne:

Zack kunne på den anden side glæde sig over at se sin søn Glock's Zonik e. Blue Hors Zack / Romanov med Edward Gal i sadlen på en flot 4. plads for det hollanske hold med  77.189 %

 

 

 

LÆS FLERE NYHEDER <