< 08-10-2018 - 08:17

Blue Hors-gener i Breeders Trophy

Ved weekendens svenske championatsfinaler i Breeders Trophy løb der Blue Hors-blod i årerne på mange af de topplacerede heste

Ved finalerne i det prestigefyldte svenske unghestechampionat Breeders Trophy, der i weekenden blev afholdt på Flyinge, stod det klart, at Blue Hors-hingstene også spiller en betydelig rolle i den svenske dressurhesteavl.

 

Hos 7-års hestene gik tredjepladsen til hoppen Romeona efter Blue Hors Don Romantic – Briar, opdrættet af Ann-Sofie Lilja. Hoppen fik bl.a. 8,5 for skridt. På andenpladsen kom Per-Arne Perssons opdræt, hoppen Dorina efter Belissimo M – Blue Hors Don Schufro, der opnåede 8 for både skridt og galop og 8,3 for fremtid. Således har to af 7-års finalens bedste heste Blue Hors Don Schufro som bedstefar.

 

Ligeledes hos 6-års hestene gik andenpladsen til en hoppe med Blue Hors Don Schufro som morfar, nemlig Astoria efter Hohenstauften - Blue Hors Don Schufro, der opnåede 8,2 for fremtidsudsigt. 6-års finalens nr. 4 og nr. 8 har også begge Blue Hors Don Schufro som morfar! Og så er finalens nr. 5 hoppen Arden efter Blue Hors Don Romantic – Rubignon, opdrættet af Sophie Junebro.

 

I finalen for 5-års var Blue Hors Zack repræsenteret af to afkom, der blev nr. 5 og nr. 11. På femtepladsen var det hingsten Bergsjölholms Valbonne efter Blue Hors Zack – Epson, der er opdrættet af Marita Strauch og opnåede 8,5 for fremtidsperspektiv. På ellevtepladsen var det hoppen Zinnia efter Blue Hors Zack – Damino SD, opdrættet af Håkan Bengtsson og belønnet med et 9-tal for trav. Blue Hors Zack-sønnen Zaladin MI stod også som far til en af finalisterne.

 

Igen i finalen for 4-års var Blue Hors Don Schufro at finde i afstamningen hos de fleste topplacerede heste, bl.a. som morfar til finalens anden placerede, hingsten Demand efter Ampere - Blue Hors Don Schufro fra Per-Arne Persson. Den danskavlede hingste Skovens Rafael efter Blue Hors Romanov - Blue Hors Don Schufro stod som far til klassens vinder Springbank II VH og nr. 3 Rétina. Femtepladsen gik til vallakken Brilliant Blend efter Blue Hors Don Romantic – Hohenstein, opdrættet af Margareta Törnebrandt, mens vallakken Zapp VS efter Blue Hors Zack – Don Primero, opdrættet af Vikestallet AB, blev finalens nr. 6. 

 

Resultater ved Breeders Trophy.

 

 

<