Clinic i praktisk Horsemanship

Torsdag eftermiddag/aften den 17. november kan man opleve Lars Petersen give en dressurclinic med ryttere og heste/hingste fra Blue Hors. Lars er garant for, at det bliver en både underholdende og informativ clinic. Ærligt og med humor vil han tage os alle på rejse i hestens uddannelse

Jeg elsker at uddanne heste selv, og udvikle dem frem mod   Grand Prix, indleder Lars Petersen. Han har uddannet adskil lige heste hele vejen, og den rette start på hestens uddannelse kommer godt igen. Og hvad er det så han står for i sin træning af hestene?
– Vi hører meget om lethed. Rider du på en 4-års hingst så er lethed relativt. Hvis du ikke har noget i hånden, så kan du også være sikker på, du ikke har noget afskub. Derfor kan de unge heste godt være lidt stærkere i hånden fra begyndelsen af deres uddannelse. De vil med alder og øget styrke udvikle mere lethed, fordi de vil få en øget samling. Temposkift er en del af al samling, og det starter fra bagbenenes afskub, samling kommer ikke af at ride langsomt.
– Jeg tror, at 4-års heste, der er lidt ”grønne” og ubalancerede, ikke kan være super lette i hånden, for så vil de gå skævt. Heste er skæve fra naturen, det er vores vigtigste opgave, gennem dressurarbejdet at få dem ligeudrettet og lige stærke til begge sider. Har vi ikke fokus på det, så bliver øvelserne af forskellig kvalitet, og hestene bliver også lettere skadet, da de bliver slidt skævt.

Den ventende hånd
– Ved at skubbe bagbenene ind mod en ventende hånd får hesten lov til at blive lidt stærk i hånden, fordi vi forlanger øget engagement af dens bagpart, men det vil blive lettere for den med øget styrke.
Og hvad er så den ”ventende hånd”? – Helt enkelt forklaret giver du gas på bagbenene (engagerer bagparten) og rider hesten frem til en afventende (modstående) hånd. Du tager ikke tilbage, men omvendt lader du heller ikke hesten gå mere frem. Hvis man ikke engagerer bagbenene til at springe ind under hesten, men bare tager tilbage med hånden for at ”samle” hesten, skaber man ikke den power (den kraft), der skal udvikles i hesten for at udvikle bæring.

Husk pauserne
– Der er en fin linje for, hvor meget man skal forlange. Hvis vi forlanger for meget, bliver hestene ømme i deres muskulatur, men omvendt, så kommer udvikling også af at presse lidt på. Derfor er det meget vigtigt at give hesten nogle skridtpauser og/eller strække den ud ved at ride den frem og ned fortil, mens den fortsat arbejder over ryggen.
– Jeg rider sjældent mine heste mere end 45 minutter inkl. skridtpauser og udstrækning. Får jeg et problem vil jeg hellere stoppe, og så tage hesten ud senere på dagen. Fortsætter man risikerer man skader, fordi hesten bliver træt.

Hesten skal have lov til at reagere

– Mange øvelser kan være svære for hestene, for deres fysik, så de skal have lov til at reagere. Nogle kaster med hovedet og forsøger at undvige øvelsen, og her er det vigtigt ikke at straffe hesten eller standse øvelsen, man skal bare ride videre, og blive ved med at forsøge at opnå det ønskede, og så huske at rose hesten, så snart man opnår noget rigtigt.

Den rette form
– Når vi ikke er i konkurrence, så vil jeg gerne have at selv Grand Prix-hestene er lidt lavere i halsen og nakken, så de ikke altid går i en perfekt konkurrenceform. Rytteren skal have mulighed for at ændre hestens form, så den får opbygget sin muskulatur, og får den rette opvarmning. Så hestens form afgøres af, hvad der på det givne tidspunkt er det bedste for hestens helbred og uddannelse. Når vi så rider konkurrence, kan vi tage den op i den ønskede konkurrenceform.
– Og igen, understreger Lars, så skal hesten gå af sig selv. Man kan give den impulser til at gå frem, men så skal man igen tage presset fra den. Bliver man ved med at holde en pistol for panden af den, ender man med at skyde sig selv i foden, slutter Lars Petersen.