Blue Hors Dressurfestival

 

BEMÆRK NY DATO

Torsdag den 9. november - søndag den 12. november 2017

På kort tid har Blue Hors Dressurfestival etableret sig i dansk dressursport som et attraktivt landsstævne med internationalt snit.

Blue Hors Dressurfestival havde sin debut i 2013 og har fra første år været en ubetinget succes og afholdes hvert år i november. Hos rytterne har stævnet opnået stor popularitet, fordi opstaldnings- og opvarmningsfaciliteter er i førsteklasse med faste stalde og fiberbaner. Publikum har nydt godt af topsport blandt nogle af Danmarks bedste ryttere i smukke og komfortable omgivelser, da stævnet afholdes i den store opvarmede opvisningshal, som til arrangementet er pyntet flot op.

Når den femte Blue Hors Dressurfestival afvikles torsdag den 9. november til søndag den 12. november 2017, så byder stævnet fortsat på landsstævneklasser fra MB0 til Prix St. Georges, Youngster Cup og Finale i Bundgaard Byg Cup.

Blue Hors udstilling og messeområde
Her vil det være muligt at få styret sin shoppelyst. Dette kan ske I det store udstillingsområde i stalden. Her vil en lang række af udstillere stå klar til at betjene folk med mange gode tilbud, og her vil det være muligt at slå en god handel af, evt. få købt de første eller sidste julegaver!

Det vil under hele stævnet være muligt at købe mad og drikkevarer, og maden vil alle dage blive leveret af Hotel Bredehus.

Vi glæder os til at se ryttere, officials og publikum til fire sjove og hyggelige konkurrencedage ved Blue Hors Dressurfestival i november.