BLUE HORS LONDONER

HANNOVERANER | RØD | 2015 | 171 CM

  • En hingst hvor type, gangarter, afstamning og præstation er i top.
  • En fantastisk unghingst uden svagheder.
  • Publikumsfavorit ved oldenburgerkåringen i Vechta 2017.
  • En hingst der kan passe til et bredt udsnit af hopper
  • Ud af hannoveraneravlens mest præstationsstærke hoppestamme.

Blue Hors Londoner var i særklasse til hingstekåringen i Vechta. Suveræn ved enhver fremstilling gjorde denne unghingst af sjælden kvalitet, til publikums absolutte favorit. Da Londoner er registreret i Hannoveraner forbundet kunne han ikke udtages til præmieringen, men ikke desto mindre var det ham, der sørgede for de efterfølgende overskrifter både på de sociale medier og i den skrevne presse.

Hans far Londontime e. Londonderry er vel den hingst ud af hingstelinjen efter Lauries Crusador xx, der har haft størst indflydelse på ridehesteavlen i den hannoveranske dressurhesteavl. Londontime vandt som 3-års hannoveranerchampionatet for hingste. Han har sejre og placeringer i S-klasser og kan alle øvelser til Grand Prix. Han har et dressurindex på 153 og ligger dermed i toppen af alle tyske dressurhingste.

Moderen Duffy e. Danone I er bl.a. mor til den fantastiske hoppe Romanova e. Blue Hors Romanov, der som 4-års både vandt Blue Hors-dressurchampionatet, Hannoveranerchampionatet i Verden og blev 2’er i DRF’s championatsfinale i Odense. Romanova ejes i dag af Anna Kasprzak og er absolut en kommende tophest. Morfaderen Danone I e. De Niro har selv vundet Grand Prix under Therese Wahler, men det er især som avlshingst, han slægter sin far på, og han har givet topheste såsom Desperados/Kathleen Keller, Danönchen/Mathias A. Rath og ikke mindst Dante Weltino, der med sin rytter Therese Nielshagen og det svenske landshold, sikrede sig holdbronzen ved europamesterskaberne i Göteborg i 2017.

Oldefaderen Sandro Hit var selv verdensmester for 6-års dressurheste i 1999, og har siden lavet sin egen hingstelinje og er far til næsten 200 kårede hingste. Af afkom i sporten kan Showtime FRH fremhæves. Han var med sin rytter Dorothee Schneider på det tyske OL-guldhold ved legene i Rio - og blev i 2016 desuden tysk mester i Grand Prix Kür og var nummer to i Grand Prix Special. I 2017 indtager Sandro Hit 2. pladsen på WBFSH’s rangliste for dressurhingste.

Ud af Londoners hoppestamme er der flere kårede hingste og sportsheste, der har leveret flotte resultater. Oldemoderen Canberra, har lavet den kårede hingst Rubiloh e. Rubinstein, og hun er også bedstemor til hingsten High Flyer e. Blue Hors Hotline. Derudover har hoppestammen givet hingstene Don Corazon, Watteau, Wishing Well, Regazzoni og Saint Julien. Af sportsheste, der har placeringer i S-klasser og Grand Prix, kan nævnes: Dai Jin, Fabriana, Sherwood Forest, Le-Baron, Dragoco’s Just og Deream of Beauty.

Sådan avler Londoner - se interview med Esben >

Avler: Wilhelm Schwierking, Tyskland

Blue Hors Londoner er kåret i Hannover, Oldenburg og er forhåndsgodkendt i Dansk Varmblod, hvor han stiller til hingstekåring i Herning i marts 2018.

1. rate: 3.000 DKK + moms 2. rate: 4.500 DKK + moms

LONDONTIME Londonderry Lauries Crusador XX Welsh Pageant XX
Square Note XX
Windsor Queen Warkant
Erina
Wieneria Walt Disney DonnerhWorld Cup World Cup I
Grandezza
Toroschino Trapper
Nur Die
Duffy DANONE I De Niro Donnerhall
Alicante
Well Done Weltmeyer
Bellis
Sawanna SANDRO HIT Sandro Song
Loretta
Canberra CALYPSO II
Nadin