BLUE HORS ROCKEFELLER

DVH 1039 | MØRKEBRUN | F. 2005 | 170 CM

  • Far til Rockson, vinder af Dansk Ride Forbunds championat for 4-års dressurheste 2015.
  • En super moderne hingst med fantastisk eksteriør.
  • En af de få hingste med Rubinstein-blodet tilbage i avlen.
  • Fem kårede helbrødre.
  • Helbror til Blue Hors Romanov og Rubin Royal.

Blue Hors Rockefellers sublime type og eksteriør understøttes af en fremragende præstationsafstamning, der borger for avlssikkerhed og stærke konkurrenceegenskaber.

Blue Hors Rockefeller blev som 2½-års udsat for et alvorligt uheld, hvor han brækkede
hovbenet i højre forben, og kan derfor ikke udfordres sportsligt. Til trods herfor valgte Dansk Varmblod i 2010 at kåre hingsten med tilladelse til 50 hopper om året frem til og med 2012. Dette er i 2014 blevet ændret til en færdigkåring, da hans første følårgange har vist sig at være af særdeles god kvalitet.

Ud af hans første årgang kommer vinderen af DRF-championatsfinalen 2015 for 4-års heste, Rockson e. Blue Hors Rockefeller – Sorento, opdr. Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen, Hobro. Rockson var også suveræn ved efterårets egnethedstester med en rekordscore på 960 point.

Blue Hors Rockefeller er ud af en af tysk avls mest præstationsstærke hoppestammer, der går direkte tilbage til den internationale militaryhoppe Rudilore II (alias Chica). Med denne hoppe har Harli Seifert grundlagt sin succesfulde avl af topsportsheste, og hoppestammen efter Rudilore har således givet internationalt anerkendte springhingste som Gio Granno, Conterno Grande, Couleur Rubin og Couleur Rouge og dressurhingste som D-Day, Don Chico, Trantris, og ikke at forglemme Blue Hors Rockefellers fem kårede helbrødre Rubin Royal, Blue Hors Romanov, Rumicello, Rubino Vincento og Rubin Action.

Blue Hors Rockefellers far Rohdiamant rangerer nu som verdens tredje bedste dressurfaderhingst takket være hans talrige afkom i international Grand Prix. Rohdiamant var selv Siegerhengst, Hauptprämiesieger, Bundeschampion og vinder af international Grand Prix, lige som begge Rockefellers helbrødre, Rubin Royal og Blue Hors Romanov.

Rockefeller er kåret i Dansk Varmblod og Oldenburg.

Avler: Harli Seifert, Löningen, Tyskland

1. rate: 3.000 DKK + moms 2. rate: 2.000 DKK + moms

Rohdiamant Rubinstein Rosenkavalier Romandour II
Diva
Antine Angelo XX
Dodona
Elektria V Inschallah AA Israel AA
Resena X
Elektria Chronist
Elektira IV
Rumirell Grundstein II Graphit Grande
Frutana
Sissi Sermont
Gottengold
Ruling Action Akzent II Absatz
Wega
Ruling Chica Volturno
Rudiloro II


Afkom efter Blue Hors Rockefeller

Rockson e. Blue Hors Rockefeller – Sorento 
Avlet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen  Vinderen af 4-års championatet 2015
Rockson e. Blue Hors Rockefeller – Sorento
Avlet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen Vinderen af 4-års championatet 2015