Blue Hors søger beridere/ryttere

Blue Hors er en af Europas førende EU-hingstestationer med alt under et tag; Hingste, konkurrence- og salgsheste og eventfaciliteter samt vores helt egen serie af plejeprodukter til heste, Blue Hors Care. På nuværende tidspunkt har vi 200 heste hos os, hvoraf vi har 70-80 heste under sadlen.

Vores ryttere og heste deltager ved stævner nationalt såvel som internationalt, og ekvipager fra Blue Hors har vundet eller været placeret ved adskillige Danmarksmesterskaber i dressur, samt deltaget ved Europamesterskaber, Verdensmesterskaber og Olympiske Lege.

Som led i en styrkelse af udviklingen i Blue Hors søger vi flere beridere /ryttere.

Brænder du for heste og dressurridning? Er du en dygtig, engageret og ambitiøs rytter, er det måske dig, som vi mangler.

Berider til Blue Hors

Er du berider, og har ambitioner om at arbejde under de absolut bedste betingelser dressursporten kan tilbyde, sammen med top motiverede og kompetente kolleger? Vores ambitioner er høje uanset om det handler om sportslige resultater, hestevelfærd eller vores personlige udvikling hver især. Hvis du deler denne passion skal du læse videre og sende din ansøgning snarest mulig.

Del af et professionelt beriderteam

Du vil sammen med teamet, og sportschefen, medvirke til udviklingen af Blue Hors Sport. Din primære rolle bliver det vigtige arbejde med uddannelse af yngre heste, der undervejs bliver vurderet med henblik for optagelse i sport. Du vil få ansvaret for ca. 12 heste, men vil sammen med de øvrige professionelle ryttere løbende vurdere den samlede hestebestand sammen med sportschefen.

I løbet af de kommende 3 år er det både en mulighed, og forventning, at du løbende vil opbygge din egen hesteliste med heste på flere niveauer. Endeligt vil du blive involveret i fremvisning af hingste samt øvrige arrangementer på Blue Hors.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

Aldersrelateret uddannelse, inkl. udviklingsplaner, af ungheste/rideheste
Afprøve og medvirke til udvælgelsen af egnede Dressur heste
Sikre korrekt horsemanship for ”egne” heste og bidrage med råd og vejledning vedr. øvrige heste.
Deltage ved championater og stævner
Du har den rette støbning og tilgang

Vi er Blue Hors, og det er vigtigt for os at du har den samme passionerede tilgang til sporten, hestene og kolleger som os. Vi tænker langsigtet og tror på at vi lykkes bedst ved at være sammen om udviklingen. Vi har en åben dialog og støtter hinanden i vores udvikling. På den måde får vi både succes på kort og lang sigt.

Vi forventer at du har

Uddannelse som berider, eller tilsvarende erfaring, og har præsteret gode resultater hidtil
Solid forståelse for at det er dyr der arbejdes med (Horsmanship)
Gode evner til at uddanne heste
Gode samarbejdsevner og forstår vigtigheden af at fungere som hold
Visionær, tålmodig og kvalitetsbevidst
Du bliver en del af Blue Hors

Vi tilbyder et arbejds- og udviklingsmiljø i særklasse. Du referer direkte til sportschefen og bliver en del af et professionelt set up, der omfatter interne og eksterne trænere, dygtige og dedikerede kolleger der er med til at sikre optimale rammer og betingelser.

Derudover kan nævnes

Fast løn efter kvalifikationer
Pensionsordning
Sundhedsforsikring
Udstyrs og tøjpakke der matcher behovet i stillingen
Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sportschef Ulrik Gerstof Sørensen

eller telefon +45 24909401.

Vi vil vurdere de ansøgninger vi modtager, og invitere til samtale løbende. Rekrutteringen lukkes når vi vurdere at vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning hurtigst mulig.

Du søger via linket HER. Husk at vedhæfte CV og ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.