< Tilbage 12-03-2017 - 11:14

ABSOLUTE POWER!!

Klapsalverne ville ingen ende tage,  ved præsentationen af de 5 præmiehingste, som kåringskommisionen havde valgt at udpege.

At der er noget helt særligt i vente mærker man med det samme i teltet ude på opvarmningsbanen. Den joviale og kammeratlige tone, der ellers hersker herude, er afløst af koncentreret og anspændt atmosfære. Alle venter på at spændingen om pladserne til de få eftertragtede præmiehingste placeringer bliver offentligtgjort.

 

Hos Blue Hors er der stor lettelse blandet med stolthed over at man er lykkedes med mange års avlsarbejde og målrettet træning, da det står klart at man nu står med hele 3 af slagsen: (Video nederst på siden)

 

(33) Blue Hors Dancetto | *14 | Dancier – Wolkenstein II – Eichendorff

 

(44) Blue Hors Fifty Cent | *14 | Franziskus – Donnerball – Michelangelo

 

(74) Blue Hors Zackerey | *14 | BH Zack – Sandro Hit – Solos Carex

 

De 3 hingste fik følgende kommentarer med fra dommerne:

 

BH Dancetto

Flot betydelig dressurmodel, tilpas ædel, højtstillet, vellinjeret, storrammet med godt udtryk. Smidige overlinjer og velformet muskuløst kryds. Bevægelsen er taktfast i skridt, rummelig og elastisk i både trav og galop med god bæring og balance.

 

BH Fifty Cent

En rigtig herre med fremragende hingstepræg, stor udstråling, han er højtstillet, storrammet og velrejst med et særdeles godt udtryk, med en velfungerende overlinje en stærk bagpart og et velformet muskuløst kryds. Bevægelsen er rummelig i skridt og galop og en særdeles god og elastisk trav med god albuefrihed bæring og afskub. Det er en hingst, der arbejder dejligt gennem hele overlinjen og kommer rigtig godt op ad bakke

 

BH Zackerey

En helt fantastisk og komplet hingst, som kommer meget tæt på hingsteidealet, både hvad angår afstamning, type og bevægelse. Han er et glansbillede at se på, særdeles udtryksfuld, maskulin, højtstillet og vellinjeret er han med et imponerende gangartspotentiale. Der er både sving, bæring og elasticitet med optimal knæ og haseaktion og en rigtig dejlig op ad bakke tendens.

 

 

 

< Tilbage