< Tilbage 11-11-2018 - 15:00

St. Schufro-søn kåret i Redefin

En danskavlet unghingst efter Blue Hors St. Schufro, der blev erhvervet af en tysk hingsteopdrætter som føl, er blevet godkendt ved hingstekåringen i Redefin

Det var ved Blue Hors Følchampionat i 2016, at den tyske hingsteopdrætter Kerstin Klieber, der driver Dressurstall Sandbrink, købte  hingsteføllet Aalykkes Schokolade e. Blue Hors St. Schufro/ De Noir af Stutteri Aalykke ved Christina og Suzi Fisher. Hingsteføllet har udviklet sig godt og har ved den tyske hingstekåring i Redefin opnået kåring.

 

– Han er fantastisk gående, fortæller Kerstin Klieber.

 

Opdrætterne Christina og Suzi Fisher er glade for, at de ved Blue Hors Følchampionat fik solgt deres lovende hingsteføl til en seriøs køber, der har givet ham de bedste muligheder.

 

– Nogle gange går det op, og nogle gange ned, når man har med heste at gøre, men når det så går som med Schokolade, så er det jo bare det hele værd, udtaler opdrætterne.

 

 

< Tilbage