< Tilbage 14-12-2018 - 13:37

MAGIC IN THE AIR

Så helt fantastisk og overbevisende var det i Frankfurt at 3 dressurdronninger måtte se sig slået

SMUK SOM BALLET

 

Der er ikke meget andet, der kan sætte stemningen som når der er kamp om pladserne. I dagens Grand Prix havde de helt store profiler meldt deres deltagelse i Frankfurt i forbindelse med den prestigefulde Louisdor Preis Finale, hvilket selvfølgelig betød at selv de mindste fejl ville blive straffet hårdt.

 

3 GARVEDE DAMER

Kristina Bröring-Sprehe - Jessica von Bredow-Werndl og Isabell Werth havde hjemmebane fordel i dag, men det var alligevel Daniel og Zepter der trak det længste strå og med 78,543% kunne indtage den øverste plads på sejrsskamlen.

 

Det er ingen hemmelighed at Zepter med sine kun 10 år er forholdvis ny på den helt store dressurscene. Zepter er en stor hest og det har derfor været vigtig for Daniel, at han i sin uddannelse af denne meget talentfulde vallak ikke forcerede noget, som han ikke var klar til at honorere. De få stævner han har deltaget i har været valgt med omhu og for 1 måned siden deltog han derfor i sin første World Cup i Stuttgart, hvor han opnåede over 81% og en flot 4. plads.

 

Men det Zepter mangler i international erfaring har Daniel så til gengæld til overflod. I de sidste 2 år er han nærmest gået fra den ene succes til den næste og den erfaring spiller en afgørende faktor i den succes som Daniel har opnået.

 

Han rider i dag med en sikkerhed og et overskud og forstår at give Zepter den helt rigtige plads i øvelserne. Det er som en kraftfuld og smuk dans, hvor hest og rytter med lethed og elegance finder ind i en rytme hvor takt og bevægelse flyder sammen.

 

Zepter har trods sin størrelse en ynde i sine øvelser og der er ingen tvivl om, at Daniel her har fået skabt en verdensklasse hest som også i fremtiden vil gøre sig gældende på TOP NIVEAU.

 

SE KLASSENS RESULTAT HER >>

 

LÆS OM VENEZIANO I LOUISDOR PREIS FINALE >>

< Tilbage