< Tilbage 26-01-2019 - 17:33

Publikumspris til Daniel

Det er 60. gang at Jumping Amsterdam - og ved The Diamond Edition kunne Daniel ud over en flot præstation i Grand Prix´en pryde sit CV med endnu en flot pris

TALENT & DEDICATION

 

Det er selvfølgeligt svært at skulle toppe et år som 2018, hvor alting flaskede sig og Daniel gik fra den ene FORRYGENDE til FABELAGTIGE over FREMRAGENDE og til sidst FORTRYLLENDE præstation........... det kan vel give enhver præstationsangst når man tager hul på en nyt år og sætter sig nye mål, der ikke bare skal nåes, men også helst overgå sidste års niveau.

 

Nu er han ikke længere en UPCOMING star, til hvem man ikke har de helt store forventninger. Han har med sine vanvittige kvantespring skrevet sig ind i verdenseliten og med 3 placeringer på FEI´s verdensrangliste som henholdsvis nr. 9 (ZACK) nr. 18 (ZEPTER) og nr. 26 (DON OLYMBRIO) er han helt klart blevet en ekvipage som hele verden har fået respekt for.

 

Longines FEI Jumping World Cup™  kvalifikationsstæve havde trukket "toppen af poppen" til start med store navne som Isabel Werth, Dorothee Schneider, Patrik Kittel og Helen Langehanenberg. Så Daniel, der til denne runde havde 10. årige Don Olymbrio med til start, i øvrigt feltets yngste hest, vidste at det ville blive svært. Alligevel lykkedes det ham at placere sig på en meget fornem 6. plads begge dage og endda med over 80% i Küren.  Det er en del af uddanelsen for disse UPCOMING Grand Prix heste at de er ude og snuse til de store stævner et par gange om året og med over 80% i Küren vil den sidste styrke og rutine ret hurtigt kunne bringe ekvipagen endnu højere op ad listen.

 

At Daniel laver mirakler med sine heste er netop baggrunden for at han i dag også blev belønnet med stort skulderklap i form af en publikumspris "L'Année Hippique Award" - hør mere i interview´et hvad det betyder for Daniel af få denne anerkendelse:

 

 

 

 

< Tilbage